Den Store Danske: Medicon Valley, udtryk, der benyttes om Øresundsregionen (inkl. Roskilde og Frederiksborg Amter) betragtet som bioteknologisk og farmaceutisk vækstområde. Navnet, der skal give associationer til Silicon Valley, anvendes til international markedsføring for at tiltrække bioteknologiske investeringer. Det har i begyndelsen af 2000-t. bl.a. betydet flere store investeringer omkring Hillerød.

tirsdag den 2. februar 2010

Økonomisk splid om det udvidede frie sygehusvalg

Sundhedsministeren afviser, at det er udgifterne til det udvidede frie sygehusvalg, der er grunden til regionernes økonomiske trængsel, da udgifterne i 2009 var på niveau med 2008. Udgifterne burde således være mulige at forudse.

Oppositionen kritiserer sammenligningen, da det svage fald i 2009 skyldes, at de offentlige hospitaler har arbejdet hårdt for at holde patienterne i det offentlige, og har således brugt flere penge end de havde til rådighed.

Uanset hvem der løber af med den politiske sejr, så kan man bare konstatere, at der er blevet behandlet rigtig mange patienter, som ellers ville have fået en plads på en venteliste i stedet. Tilsyneladende er der ikke nogen, der bestrider at det netop er det udvidede frie sygehusvalg, der er årsagen til at patienterne ikke er kommet på ventelisten, uanset om de er behandlet offentligt eller privat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar